Et fotoprojekt skabt af ViNatur og fotojournalist Kristine Kiilerich med støtte fra Kulturregion Fyn.
Digte til naturbillederne er skrevet af Nanna Grønbech Petersen.
Lydfortællingerne er produceret af Jon Günther Pilgaard Andersen, der ligeledes har lavet lyddesign og musik.
Afstand fra Svendborg Torv: 2700 meter.
Lille Eng. GPS rute
En fugl du ikke kan se
Solen varmer
din pande.
Du nærmer dig
en ny lysning.
Saftige skud
skinner grønt
side om side
med planter
i rødbrunt
forfald.
Et blad, der er
ved at forgå.
Kun dets
mærkværdige
strukturer er
tilbage.
Træers åreringe.
En fugl du ikke kan se
synger længere borte,
en sang om tidernes morgen.
Afstand fra Svendborg Torv: 2700 meter.
Christiansminde. GPS rute
Blå, blå dybder
Christiansminde
Blå, blå dybder
i alle nuancer.
Klare bølger over
dine bare fødder.
Vådt sand og skaller
glider imellem dine fingre.
Lyden af fugles vingeslag over dig.
Et kor af græshopper
Ørkild voldsted
Et kor af græshopper
omslutter dig med
underfundige sange.
Deres kroppe er skjult for øjet
men dog mulige at se.
Ivrige spring over bakker og dale.
Græs. Et stikkende krat.
Smagen af friske bær.
Levende terræn i et særligt skær,
lige der er du nu i din vandring.
En higen, en søgen.
Jorden støver under dine fødder
og dufter tørt.
Lyden af rislende vand.
Afstand fra Svendborg Torv: 1600 meter.
Caroline Amalielund GPS rute
created with
WordPress Website Builder .